Når du modtager et solcelle-tilbud, ser du typisk 4 til 6 nøgletal. De ligner præcision. Anlæggets størrelse i kWp. Estimeret produktion i kWh. Selvforsyningsgrad i procent. Tilbagebetalingstid i år.
Hvert af de tal hviler på antagelser. Og antagelserne er ikke altid de samme fra tilbud til tilbud.
Denne artikel gennemgår hvad tallene faktisk fortæller dig, hvad de bygger på, og hvad du bør spørge om, inden du sammenligner to tilbud eller siger ja til ét.
Hvad fortæller kWp-tallet dig?
kWp er forkortelsen for kilowatt-peak. Det angiver anlæggets nominelle kapacitet under ideelle testforhold: direkte sollys, 25 graders temperatur, ingen skygge.
Det er en nyttig størrelse til at sammenligne anlæg, men den siger ikke meget om, hvad anlægget faktisk producerer på dit tag. To anlæg på 6 kWp kan producere meget forskelligt, afhængigt af tagretning, hældning og skyggeforhold.
Kig i stedet på den estimerede årlige produktion i kWh. Det er det tal der reelt driver regnestykket.
Hvornår er den estimerede produktion retvisende?
Produktionsestimatet angiver, hvor mange kWh anlægget forventes at producere om året. Det beregnes typisk ved at multiplicere anlæggets kWp med et solindstrålingstal for din region.
Et 6 kWp anlæg på et sydvendt tag i Danmark producerer typisk ca. 5.800 kWh om året. Det er et rimeligt gennemsnitstal, men det er præcis det: et gennemsnit.
Produktionen afhænger konkret af dit tags orientering, hældning og eventuelle skyggeforhold. Et østvendt tag producerer mindre end et sydvendt. Et tag med skygge fra et nabohus om eftermiddagen producerer endnu mindre.
Også inverteren spiller ind her. Ofte er panelerne dimensioneret til en højere kapacitet end inverteren kan omsætte. Det er helt normalt og kaldes overplantning. Men når solen på de bedste timer leverer mere, end inverteren kan klare, bliver toppen skåret fra. Det kaldes clipping, og det betyder, at en del af den teoretiske produktion aldrig når frem.
Spørg derfor: hvilke tagdata er produktionsestimatet baseret på? Er der taget højde for faktisk skygge på din adresse, eller er det et standardtal for din region? Og er inverterens kapacitet regnet med, så estimatet tager højde for clipping?
Hvad påvirker produktionsestimatet
Estimerede gennemsnitstal for Danmark. Faktisk produktion afhænger af konkret adresse, hældning, skygge og inverterens kapacitet.
Kilde: SolValg-modellen
Selvforsyningsgrad og selvproduktionsgrad er to forskellige tal
Her er der to begreber, der lyder ens, men måler hver sin ting. De bliver ofte misforstået og blandet sammen, også i tilbud.
Selvforsyningsgrad er andelen af dit samlede forbrug, der dækkes af solcellerne. Har du et forbrug på 6.000 kWh, og anlægget dækker de 3.000 kWh, er selvforsyningsgraden 50%. Det er et mål for, hvor uafhængig du er af nettet. Det er typisk det vigtigste tal at se på, fordi det fortæller, hvor stor en del af din elregning anlægget reelt fjerner.
Selvproduktionsgrad er andelen af din produktion, du bruger selv. Producerer anlægget 5.000 kWh, og du bruger 3.000 kWh direkte, er selvproduktionsgraden 60%. Det er et mål for, hvor godt produktionen matcher dit forbrug.
De to tal er ikke det samme, og de fortæller meget forskelligt. Spørg derfor konkret: er det her andel af mit forbrug eller andel af min produktion, du angiver?
Selvproduktionsgraden er vigtig for økonomien, fordi de to slags strøm er forskellige penge værd. Strøm du bruger direkte erstatter netstrøm til ca. 1,56 kr./kWh*. Strøm du sælger giver dig ca. 0,36 kr./kWh. Differencen er ca. faktor 4, som Gustav har skrevet om i artiklen om de fem ting et solcelle-tilbud aldrig fortæller dig.
* Inkl. nettarif og med den reducerede elafgift, som gælder frem til 2028
Hvilken elpris er tilbagebetalingstiden beregnet med?
Tilbagebetalingstiden er investeringen divideret med den årlige besparelse. Det lyder enkelt. Men den årlige besparelse afhænger af antagelser, og de varierer.
Den vigtigste antagelse er elprisen. En del regner med "høje elpriser" som udgangspunkt. Jo højere elpris du lægger ind, jo mere ser det ud til, at du sparer, og jo kortere bliver tilbagebetalingstiden på papiret.
Et par ting bliver let regnet for optimistisk. Det ene er elafgiften. Den er sat ned, og den lave sats gælder frem til 2028. Regner tilbuddet stadig med den gamle, højere afgift, bliver besparelsen overvurderet. Det andet er forbruget: nogle beregninger lægger en elbil og især en varmepumpe oveni dit forbrug, så anlægget og besparelsen ser større ud. Men har du elvarme, for eksempel en varmepumpe, betaler du en reduceret elafgift på en stor del af dit forbrug. Det er en varig ordning, der gælder uanset hvad der sker med den generelle elafgift. Din pris pr. kWh bliver altså lavere, og dermed er det også mindre værd at dække det forbrug med sol. Hør derfor, om beregningen regner med den lavere elvarmepris på det forbrug, eller om den bare bruger den almindelige elpris på det hele.
Den sidste antagelse er elprisens udvikling. Tilbud der regner med en fast elpris er mere konservative end tilbud der regner med en stigende elpris. Stigende elpris giver kortere tilbagebetalingstid på papiret, men det er en antagelse, ikke et faktum.
Spørg: hvilken elpris er der brugt, og er den reducerede elafgift regnet med? Er besparelsen beregnet på dit nuværende forbrug, eller er der lagt elbil og varmepumpe oveni? Og er der antaget en prisudvikling over tid?
Er driftsomkostninger med i beregningen?
Et solcelleanlæg er ikke driftsomkostningsfrit over 30 år. En af de poster, der oftest mangler, er inverterudskiftningen. En standard string-inverter holder typisk 10 til 15 år og koster ca. 10.000 kr. at udskifte inkl. montering. For et anlæg med et 30-års perspektiv er det en udgift, der bør medregnes.
Har tilbuddet et batteri med, er det her, du skal se ekstra godt efter, for batteriet er ofte den vigtigste post af dem alle. Et batteri har en kortere levetid end panelerne, og en udskiftning kan koste markant mere end en inverter. Medregnes den udskiftning ikke, kan regnestykket se pænt ud i starten og blive markant dyrere senere. Vi har skrevet mere om det i artiklen om hvornår et batteri giver mening.
Mangler driftsomkostningerne i beregningen, er tilbagebetalingstiden undervurderet. Hvor meget afhænger af, hvornår i anlæggets levetid inverteren og et eventuelt batteri skal skiftes, og hvad de koster på det tidspunkt.
Fire spørgsmål der afslører meget om et tilbud
Hvilke tagdata er produktionsestimatet baseret på? Spørg om de har brugt din konkrete adresse og tagflade, eller om det er et gennemsnitstal for din region. Er der taget højde for skygge, og er inverterens kapacitet regnet med, så estimatet tager højde for clipping?
Er tallene regnet ud fra mit forbrug eller en generisk antagelse? Både selvforsyningsgrad og selvproduktionsgrad afhænger helt af, hvornår på døgnet du bruger strøm. Husk derfor at skele til, om de er beregnet på dit faktiske forbrug, eller om der bare er brugt et standardforbrug for en gennemsnitshusstand. Og spørg samtidig, om det er andel af dit forbrug eller andel af produktionen, tallet dækker.
Hvilken elpris er der regnet med? Er den reducerede elafgift med? Er besparelsen beregnet på dit nuværende forbrug, eller er der lagt en elbil og en varmepumpe oveni? Og er der antaget en fast eller stigende elpris?
Er udskiftning af inverter og batteri medregnet i tilbagebetalingstiden? Og i givet fald: i hvilket år er det antaget, og til hvilken pris? Et batteri er ofte den største af de poster.
Du behøver ikke selv holde styr på alle antagelserne bag et tilbud. SolValg-rapporten fra DitEnergivalg bruger din konkrete adresse, dit netselskabs faktiske tariffer og dit estimerede forbrug til at beregne regnestykket for din husstand. Du kan bruge den som et uafhængigt sammenligningsgrundlag, når du vurderer de tilbud, du har modtaget.
Læs også: 5 ting et solcelle-tilbud aldrig fortæller dig · Hvad koster solceller i 2026? · Solceller med batteri: hvornår giver det mening? · Er solceller en god investering?